Ændrer sprog verden?

Børn har i den fase af deres udvikling hvor de virkelig for fuldt drøn tilegner sig sproget en klippefast tro på, at sprog skaber virkelighed. Når de siger de har set en tiger under sengen, ja så er der en tiger under sengen.
Samme adfærd kan voksne også regrediere til, fx politikere. Så forsvinder det barnligt-charmerende selvsagt for hensigten er manpulerende-kynisk.
Hvornår har man fx hørt en politiker i nyere tid tage ordet problem i sin mund? Nej vel! Vi står over for store udfordringer og ikke store problemer. På samme måde betyder tilbagetrækningsreform afskaffelse af efterlønnnen og strukturreformer fyringer og Anden Aktør betyder aktiv statsstøtte til den mest uduelige del af konsulentbrancen via privatisering af  problemet med de arbejdsløse – undskyld: arbejdsledige.
Én har jeg dog undret mig over: genopretningspakken. Jeg kunne – da jeg første gang hørte den – jo godt regne ud, at det ikke drejede sig om genopretning efter syv hærge-år med Fogh, men når nu vi var kommet så meget bedre gennem krisen end så mange andre lande, hvorfor hed den så egentlig ikke stabiliseringspakken. Svaret kom senere da det viste sig at der ikke var noget at stabilisere: tværtimod havde de syv fede år med skattestop og -lettelser efterladt et pænt stort hul på 80 mia!
Næh, sprog ændrer ikke verden, men sprog kan lægge røgslør så man ser lidt utydeligt og et øjeblik kan synes at det hele måske ikke er så slemt endda.