Jeg har tidligere, her på denne plads i avisen, berettet om min glæde ved at gå tur med hunden i Botanisk Have. En af de ting der gør haven så spændende er nok, at den rummer så mange forskellige træer og blomster, indsamlet over mange år, og omhyggelig forsynet med informerende skiltning. Ordnet i grupper der hører sammen, højland, lavland, tempereret klima, subtropisk. Denne mangfoldighed gør en tur i haven til en jordomrejse og på grund af de forskellige klimazoner begynder årstiderne tidligere og slutter senere end i det øvrige Aarhus. Foråret strækker sig over et par måneder, efteråret bliver tilsvarende forlænget, og haven går så at sige i vinterhi i flere etaper end naturligt er på disse breddegrader.
Så pludselig en sommermorgen er der plantet et umådeligt stort og umådeligt grimt skilt midt i hele denne herlighed. Hunden vil utålmodigt videre, men jeg må stå foran skiltet i adskillige stunder før jeg fatter budskabet. Det drejer sig åbenbart om skrald, der som bekendt flyder i rå mængder i vores by. Det drejer sig om at holde byen ren, og det skal borgerne hjælpe til med ved at gå ind på en side på Facebook (facebook.com/renbyaarhus) og trykke på den meget omtalte Synes-godt-om knap, og vupti – så vil kommunens flinke folk fra Laura Hays Departement for Ren By så et blomsterfrø. Ét frø for hvert klik.
Jeg synes måske nok, man kunne have gået mere direkte til biddet med den kampagne. Fx bede folk om at tage deres pizzabakker med sig hen til nærmeste affaldsspand, når de er færdige med deres sysler i det offentlige rum, men det er måske en lidt for direkte kommunal kommunikation. Til JPAarhus udtaler Laura Hay den 6. juni sidste år, at hun »ser Facebook som en unik mulighed for at komme i dialog med en masse forskellige mennesker på én gang«. I skrivende stund har 1.301 borgere benyttet sig af denne unikke mulighed for dialog ved at klikke Synes-godt-om.
Det summer så op i lige så mange blomster. Måske ikke meget, men her er det jo tanken der tæller.
Men ingen kampagne uden succeskriterier: »Det er målet at samle blomster nok til at lave byens flotteste blomsterbed, hvor blomsterne samtidig danner ordet ”tak”«, lyder det fra rådmanden ifølge førnævnte artikel. En rigtig god idé må jeg indrømme, selv om jeg nu ikke lige kan forestille mig, hvor smagfuld resultatet bliver, eller hvem denne tak, sagt med blomster, er møntet på. Men det er nok bare mig.
Jeg ved heller ikke om Laura Hay nogensinde har været i Botanisk Have, men hvis hun har været der, kan det næppe have undgået rådmandens opmærksomhed, at vi altså allerede har byens flotteste blomsterbed, og det i selvsamme have. På nordsiden af det der kaldes Blomsterdalen, altså ud mod Langelandsgade, ligger nemlig Rosenhaven, og uden at have undersøgt det nærmere, vil jeg tro, at antallet af roser ligger betydeligt over 1.301. Måske skal de endda tælles i mange tusinder.
En rigtig aarhushistorie med en noget nær skizofren rådmand i hovedrollen. Mens hun nu på syvende måned desperat kæmper for at samle klik nok til at danne et ”tak”, går hun samtidig med en gravko løs på en enestående perle lige midt i Aarhus – med det formål at spare godt 700.000 kroner årligt.
Jo, den er god nok: Rosenhaven skal pløjes op og omgøres til græsplæne, og det samme, og det er næsten værre, skal ske med det florisante og eksotiske stenbed på den anden side af væksthuset, ned mod Den gamle By. Ifølge fagfolk er begge enestående plantesamlinger, også i europæisk sammenhæng.
Nå, men nu skal man jo heller ikke altid give den som sur gammel mand. Det gælder om at se de lyse sider ved hele dette rod, som budgetforhandlinger gav anledning til.
Fx går der rygter blandt os brugere og hundeluftere om, at ganske almindelige mennesker nok får lov at hente fra sten- og rosenbed hvad de ønsker til egen have, inden bulldozerne rykker ind og fjerner både sten og planter. Det er da en både smuk og altruistisk tanke fra kommunens side. Og så er der det, at selv om børnene snart ikke længere kan gå på opdagelse i stenbedet, så får de dog en kælkebakke dér, der nok bliver havens stejleste. Og selv om det botaniske ved Botanisk Have forsvinder, ja så har vi da tilbage en bypark af dimensioner – ikke at vi ikke har sådan nogle nu, men én mere skader ikke.
Og så er der også det, at vi kan glæde os over kommunens nye kommunikationsstrategi. Den har nok ikke været så dyr, for jeg forestiller mig, at et råd er blevet givet, nu englænderne alligevel sad og udgrundede det der Aarhus for progress, og det har uden tvivl lydt noget i retning af »Brug Facebook! Det er oppe i tiden, det taler til de unge og er den ultimative form for moderne borgerinddragelse«.
Det sidste er i al fald rigtigt. Enhver der orker at styre en mus, kan nu klikke ind og tilkendegive, at han eller hun synes godt om de kommunale tiltag. Og dertil indkassere kvittering for ulejligheden og den konstruktive dialog i form af et ”tak” skrevet med – hvem ved – måske forglemmigej´er.
Bragt som klumme i JP Aarhus den 8. januar