Ordet patmangel var ugens ord i uge 29. Det lyder vulgært, og det er det også. Det dækker over det fænomen, at man i landbruget med åbne øjne er gået ind i at udvikle grise, der som hovedregel kan føde flere smågrise end der er patter til – og det gør de så regelmæssigt. Så regelmæssigt, at det for et års tid kom frem, at hver fjerde nyfødte gris dør af det. Hver fjerde! Det vil sige, at danske landmænd dagligt slæber 25.000 smågrise ud af stalden og direkte til forbrænding. Den lader vi lige stå et øjeblik…
Jeg skrev om det i Aarhus Panelet den gang de tal kom frem, en klumme med titlen »De grådige bønder«. Om det forargelige i landbrugets adfærd, deres grådighed, deres mangel på moral, deres velsmurte propagandamaskine, der har fået os alle til at tro, at dansk landbrugs produkter er bedre end alle andre landes, selv om vi – når vi er turister – godt kan smage, at det er løgn.
Jeg skal ikke gentage mig selv nu, for der er spændende nyt fra landbruget, der fortjener en kommentar.
Min anledning til at skrive om det her tidligere – og årsagen til den megen pressedækning af sagen lige før sommerferien – findes i en rapport, som blev offentliggjort i slutningen af 2010. Aarhus Universitets jordbrugsvidenskabelige fakultet i Foulum kom med en rapport, der rummede en mildest talt negativ kritik af den strategi, landbruget havde fulgt siden 1993, nemlig at maksimere kuldstørrelsen uden at kere sig om grisens fysiske udrustning i øvrigt – fx antallet af patter. Justitsministeriet nedsatte en arbejdsgruppe der, ud fra den kritiske rapport, skulle komme med anbefalinger til en eventuel ændring af lovgivningen med det formål at komme den høje dødelighed til livs. Formanden for arbejdsgruppen bliver formanden for Dyreetisk Råd Peter Sandøe.
Peter Sandøe er uddannet filosof, og i filosofistudiet er disciplinen etik central. Det har vel været meget medvirkende til hans udnævnelse til formand for Dyreetisk Råd i sin tid, at han ligefrem havde gjort denne disciplin til sit faglige speciale, ja endog var blevet professor på området.
Søndag den 17. juni går han imidlertid af som formand, med øjeblikkelig virkning. Og så på en højhellig søndag.
Sagen var alvorlig, for han havde excelleret i den form for selvantændelse, som tidligere landbrugsminister Henrik Høgh også kunne være ganske ferm til som minister, bare meget værre. Samme søndag havde Dagbladet Politiken nemlig over to hele sider kunnet dokumentere, hvorledes den tidligere etikprofessor havde opført sig ganske og aldeles uetisk, nemlig ved, kort sagt, at lade sig hyre til et privat forskningsprojekt, der havde til formål at drage de absolut modsatte konklusioner end dem, han som formand for justitsministeriets arbejdsgruppe var sat til at forvalte.
Hans nye arbejdsgiver, som han indgik aftale med kun tre måneder efter han havde påbegyndt arbejdet i justitsministeriets arbejdsgruppe, går under det lettere misvisende navn Videncenter for Svineproduktion. Misvisende, fordi det ikke så meget er viden man higer og søger efter, men derimod argumenter. Centret er nemlig landbrugets eget og parat til at sætte ind – som det eksempel vi har fat i her viser – med »videnskabelige« beviser mod enhver kritik, der går landbrugets interesser imod. Således fremgår det også af kontrakten for hans arbejde – som Politiken har fået aktindsigt i – at arbejdet har til formål at »fremskaffe resultater til gavn for dansk svineindustri« med henblik på at »påvirke beslutningstagere og politikere«. Det er da ærlig snak.
Den gode Sandøe kører altså i lang tid med to arbejdsgivere, sideløbende, og det er den historie, Dagbladet Politiken afslørede for fjorten dage siden, og som prompte får ham til at drage den eneste rigtige – jeg havde nær sagt etiske – konsekvens.
Det er en historie, der er trist, vanærende og en påmindelse om, at landbrugets top altid vil løbe om hjørner med os. Og som endnu en gang afdækker den kynisme, der præger toppen i et degenereret erhverv, fuldt af offentlige støttekroner og tømt for enhver moral.
Men nu kan man så forstå at de vil tage skeen i den anden hånd. Og man er på forkant hvad angår Peter Sandøe sagen, for det er en lidt ældre skade man er ved at lappe på, alt imens Sandøe bliver grebet med bukserne nede. Et bestyrelsesmedlem i Landbrug & Fødevarer, Martin Arvad Nielsen, trak sig nemlig fra bestyrelsen, da det kom frem, at politiet var i gang med at optrevle en sag om ulovlig import af gødning og sprøjtegift og det viste sig, at hans navn stod på listen over de 112 landmænd, der er mistænkt for at medvirke i den mafiøse importsag.
Bestyrelsesformanden i Landbrug & Fødevarer hedder Niels Jørgen Pedersen. »Nu kom sagerne om ulovlig import af gødning og pesticider, og dér blev det åbenlyst for enhver, at vi er nødt til at have nogle etiske retningslinjer«, udtaler han til Politiken mens røgen efter Sandøe endnu hænger i luften. Prøv lige at læse den sætning én gang til. Det kan godt være jeg er naiv, men er det nødvendigt at have et sæt etiske regler, der siger at man skal holde loven? Ville det ikke svare til at jeg forsvarede mig med mine – beklageligvis – manglende etiske retningslinjer hvis jeg blev grebet i at stjæle en cykel? Pålægger vi Hells Angels, menneskesmuglere og bankrøvere at udarbejde etiske retningslinjer?
Men bare rolig, det er ikke så meget etikken formanden er ude efter, det er mere omdømmet. I fortsættelse af citatet ovenfor siger han nemlig – ærligt, det må man lade ham – hvad det er der ligger ham på sinde: »Det, der er vigtigt for mig, er, at vi har noget at rette os efter, så vi ikke kommer til at sidde med bestyrelsesmedlemmer, der skader vores omdømme og erhverv.«
Et godt råd herfra – og det skal I få ganske gratis: start med at holde landets love, og opfør jer i det hele taget ordentligt! Det kan nemt vise sig, at det er den bedste måde at sikre indtjeningen, omdømmet og erhvervet på.
Oprindeligt bragt som klumme i JP-Aarhus den 14. august 2012