I dag udkommer Julia Holter tredje “rigtige” LP, Loud City Song, og det er en god anledning til at lade hende repræsentere dagens lige i øret. Holter er klassisk uddannet på komponistlinjen på CalArts og slog for alvor igennem med den sovekammerproducerede, elektroniske LP Tragedy i 2011 og opfølgeren Ekstasis året efter. Sovekammerproduceret vil sige Ableton + synthisizer og som sådan var hun del af en veritabel bølge af kvinder (RYAT, Grimes, Ikonika, StellarOM Source, Natasha Kmeto m.fl.) fra samme år, men senere har hun fejret triumfer verden over på sine live-optrædender, der godt nok består af numre fra de oprindelige plader men på scenen er udført af “analoge” musikere. I 2012 gæstede hun Roskilde Festival og her er en lille snas fra hendes koncert dengang. I får Für Felix, som indeholder typiske Holter-kvaliteter: den smukke stemme, den minimalistiske tilgang, og den rytmiske kvalitet, der opnås på alle andre måder end med trommemaskinen.